søndag, oktober 07, 2007

En sløv dag på kontoret!

Så sidder man her igen, hjemvendt efter endnu en sløv dag i Parken. Selvfølgelig kan dagens indsats til dels undskyldes med de forlængede strabasser i torsdagens Uefa-cup gyser.
Meeen hold kæft hvor det dog sløvt i dag. Stemningen var sløv, ja selv stemningsafsnittet var langt fra deres normale Duracel kanin høje energi niveau. Spillet var sløvt, modstanderne var mindst ligeså sløve og dommer Anders Hermansen var sløv. I mindst et tilfælde var enormt længe om at opdage sin linjedommers flag.
På trods af det sløve spil formåede vi trodsalt at spille os frem til så til pas mange store chancer at vi burde have afgjort kampen. Men ind ville bold altså ikke mere end den ene gang Albäck fik den sidste fod på. Derfor er ekstra bittert at Dennis Cagara med det der vel nok er årets mål i Nordsjælland fik sikret Farum holdet det ene point.

Mit sidste indlæg omhandlede en mulig løsning på Parkens bane problem. Et problem som ledelsen tilsyneladende har problemer med at erkende, for da DBU i ugens løb udtrykte bekymring over banens beskaffenhed gik Don Ø til modangreb ved at beskylde DBU for jantelovsmentalitet. Jeg bliver så træt når nogen afviser kritik med Jantelovskortet i stedet for at argumentere i mod kritikken. I denne sag er det dog ekstra trættende fordi enhver kan se at kritikken ikke er helt ubegrundet.
Om igen Flemse!

Ingen kommentarer: